Mentoring på universiteter – sådan støtter mentorprogrammer studerende og uddannelsesinstitutioner

Sådan kan mentoring på universiteter støtte studerende, alumner og det akademiske miljø – og sådan opbygges et værdifuldt mentorprogram.

Studietiden er en periode med intensiv udvikling, men også en tid, hvor mange vigtige beslutninger træffes for første gang. Valg af specialisering, de første praktikophold, overgangen til arbejdsmarkedet, en akademisk karriere, et udlandsophold eller blot det at finde sig til rette i universitetsmiljøet – i alle disse situationer kan en anden persons erfaring være meget værdifuld.

Derfor passer mentorprogrammer naturligt ind i universiteternes udviklingstilbud. De kan forbinde studerende med alumner, erhvervsfolk, forskere, ph.d.-studerende eller mere erfarne studerende. Afhængigt af programmet kan mentoring støtte karriereudvikling, faglig udvikling, tilpasning til studielivet, relationsopbygning og mere gennemtænkte beslutninger.

Mentoring er ikke blot endnu en undervisningsform. Værdien ligger i den individuelle relation mellem mentor og mentee, regelmæssige samtaler og adgang til erfaring fra en person, der allerede kender mange af de udfordringer, deltageren står overfor.

Hvad er mentoring for studerende?

Mentoring er en udviklingsrelation, hvor en mere erfaren person støtter en mentee i at nå konkrete mål, deler erfaring, hjælper med at se situationer fra nye perspektiver og fremmer selvstændige beslutninger.

På et universitet kan mentorer blandt andet være:

• alumner,
• erhvervsfolk,
• forskere eller ph.d.-studerende,
• iværksættere eller specialister,
• studerende på højere årgange,
• personer fra faglige eller sociale organisationer.

God mentoring handler ikke om at give en færdig opskrift på karriere eller studieliv. Mentoren hjælper mentee med at forstå egne mål, muligheder og begrænsninger, deler erfaringer og stiller spørgsmål, der gør det lettere at træffe egne beslutninger. Det adskiller mentoring fra traditionel undervisning, rådgivning og tutoring.

Hvorfor er mentoring særligt værdifuldt under studiet?

Mange vigtige uddannelses- og karrierevalg træffes, mens den studerende endnu har begrænset praktisk erfaring. Jobbeskrivelser, karrieremesser og kurser kan give viden, men regelmæssige samtaler med en person, der faktisk arbejder i branchen, har fulgt en lignende karrierevej eller stod over for tilsvarende valg for få år siden, giver en anden form for indsigt.

Mentoring kan derfor bygge bro mellem akademisk viden og praktisk erfaring.

Støtte til valg af karrierevej

En af de mest oplagte anvendelser af universitetsmentoring er støtte til karriereplanlægning.

En mentor kan hjælpe den studerende med at:

• forstå en branche og konkrete jobroller bedre,
• sammenligne forskellige udviklingsmuligheder,
• identificere kompetencer, der kræves for at komme ind i faget,
• planlægge næste skridt, praktik eller studiejob,
• forberede sig til rekruttering,
• undgå nogle typiske fejl i begyndelsen af karrieren.

Den individuelle tilgang er en stor fordel. En studerende med interesse for consulting har andre behov end en person, der overvejer forskning, en startup eller den sociale sektor.

Kompetencer, som er svære at udvikle alene gennem undervisning

En uddannelse kan give omfattende faglig viden, men ikke alle kompetencer udvikles lige effektivt gennem forelæsninger og øvelser.

I en mentorrelation kan man blandt andet arbejde med:

• kommunikation og professionelle relationer,
• præsentation af egne idéer,
• målsætning og styring af egen udvikling,
• at give og modtage feedback,
• beslutningstagning og selvtillid,
• forberedelse til lederroller,
• at navigere i en bestemt branche eller professionel kultur.

Mentoren kan også dele erfaringer og læring, som sjældent findes i lærebøger.

Mentoring som vej til et professionelt netværk

Personer i begyndelsen af deres karriere har naturligt et begrænset professionelt netværk. Mentoring kan hjælpe med at udvide det.

Det handler ikke kun om introduktioner. Regelmæssig kontakt med en erfaren person fra et bestemt miljø hjælper den studerende med at forstå branchens måde at fungere på, dens sprog, kultur og forventninger.

Programmer med alumner og virksomheder kan desuden skabe et bredere fællesskab af mentorer, mentees og samarbejdspartnere.

Mentoring behøver ikke kun handle om karriere

Selv om karrierementoring er en af de mest almindelige former, kan universitetsprogrammer have mange forskellige mål.

Akademisk og forskningsorienteret mentoring

Det kan støtte personer, der overvejer en akademisk karriere, ph.d.-studier, forskning, publikationer, konferencer, specialisering eller international akademisk mobilitet. Mentoren kan være forsker, ph.d.-studerende eller en mere erfaren akademiker.

Alumni- og karrierementoring

Denne model forbinder især studerende med alumner eller erhvervsfolk. Formålet er ofte at gøre overgangen fra universitet til arbejdsliv lettere. Samtidig er det en effektiv måde at styrke relationen mellem universitet og alumner.

Peer mentoring

En mentor behøver ikke have mange års ekstra erfaring. En studerende på et højere semester kan støtte en ny studerende med tilpasning, studieplanlægning, fagvalg, studenteraktiviteter, afsluttende opgaver eller udlandsophold.

Mentoring for bestemte grupper

Et program kan målrettes eksempelvis kvinder i STEM, internationale studerende, studerende med handicap, førstegenerationsstuderende, kommende iværksættere eller personer med akademiske ambitioner. Det gør det lettere at tilpasse mentorer, temaer og proces til konkrete behov.

Mentoring kan støtte tilpasning og engagement

De første måneder på universitetet er en stor omstilling for mange. Nyt miljø, nye læringsformer, selvstændig tidsstyring, flytning og nye relationer kan være krævende.

Et godt mentorprogram – især peer mentoring – kan give et ekstra holdepunkt. Den studerende får en konkret person at spørge, som allerede kender universitetets hverdag.

For universitetet kan mentoring derfor være en del af en bredere indsats for tilpasning, integration og fastholdelse af engagement. Det erstatter ikke andre støttetilbud, men kan supplere dem effektivt.

Hvad får universitetet ud af det?

Fordelene er ikke begrænset til de direkte deltagere. Et godt program kan også understøtte universitetets overordnede mål.

Et mere praksisnært udviklingstilbud

Mentoring supplerer traditionel undervisning med individuel læring fra en anden persons erfaring. Det giver universitetet en udviklingsform, som er svær at skabe gennem studieordningen alene.

Stærkere relationer til alumner

Alumner er oplagte mentorer. Deltagelse holder forbindelsen til universitetet levende og giver mulighed for konkret at bidrage til nuværende studerendes udvikling. Over tid kan mentoring blive en central del af et aktivt alumnenetværk.

Samarbejde med erhvervslivet

Ledere, eksperter og iværksættere fra samarbejdende virksomheder kan også være mentorer. Programmet bliver dermed et konkret rum for samarbejde mellem akademia og erhvervsliv.

Et stærkere akademisk fællesskab

Programmer, der forbinder studerende, alumner, forskere og erhvervsfolk, skaber relationer, der ofte rækker længere end den enkelte mentorsamtale. Et fællesskab kan vokse omkring successive årgange.

Hvordan bør et godt mentorprogram på universitetet se ud?

Det er ikke nok blot at samle mentorer og studerende. Programmet bør designes som en struktureret proces.

1. Et klart formål

Definér først, hvilket problem mentoring skal løse: overgang til arbejdsmarkedet, førsteårsintroduktion, forskningsudvikling, støtte til en bestemt gruppe eller alumni-engagement. Formålet styrer programdesignet.

2. En tydelig målgruppe

Ikke alle programmer behøver være åbne for alle studerende. Fokus på en bestemt årgang, et fakultet, et fagområde eller et udviklingsbehov kan give bedre resultater.

3. De rette mentorer

En dygtig ekspert er ikke automatisk en god mentor. Ud over erfaring er motivation, regelmæssighed, lytteevne, gode spørgsmål, åbenhed og vilje til at dele både succeser og fejl vigtige.

4. Gennemtænkt matching

Matchingen bør især tage højde for deltagernes mål og mentorernes erfaring. Interesseområder, branche, specialisering, arbejdsstil og tilgængelighed kan også være relevante.

5. Forberedelse af deltagerne

En førstegangs-mentee ved ikke nødvendigvis, hvad der forventes. En erfaren leder eller alumnus har heller ikke automatisk mentorbaggrund. Derfor bør roller, målarbejde, gode sessioner, feedback, fortrolighed og ansvar tydeliggøres.

6. Regelmæssighed og klare rammer

Det er god praksis at definere programmets varighed og et vejledende antal møder. Et forløb over flere måneder med regelmæssige samtaler giver væsentligt mere end en enkelt ekspertsamtale.

7. Opfølgning og evaluering

Arrangøren bør vide, om parrene er kommet i gang, om de mødes regelmæssigt, og om de får den nødvendige støtte. Det betyder ikke adgang til fortrolige samtaler. Aktivitet, matchingkvalitet, tilfredshed og målprogression kan derimod måles.

Mentoring har grænser

Programmet bør tydeligt forklare, hvad mentoring ikke er. En mentor er ikke psykoterapeut og er ikke ansvarlig for at løse alvorlige personlige problemer. Universitetet bør kunne henvise den studerende til relevant professionel støtte, når et problem ligger uden for mentorforløbets rammer.

Akademisk mentoring bør heller ikke erstatte formel vejledning eller universitetets procedurer. Tydelige grænser beskytter både mentees og mentorer.

Hvordan finder en studerende et mentorprogram?

Programmer kan findes på universitetets hjemmeside, hos karrierecenteret, erhvervssamarbejdet, alumniforeningen, fakultetet, studenterorganisationer, fonde, faglige foreninger og virksomheder med studenterinitiativer.

Det er også værd at se listen over mentorprogrammer for studerende og nyuddannede på MentoringMap. Kataloget samler programmer fra universiteter og andre organisationer og gør det lettere at sammenligne muligheder.

Ved valg af program bør man se på målgruppe, formål, mentorprofil, varighed, matchingproces, støtte og forventninger til deltagerne.

Er mentoring værdifuldt under studiet?

Ikke alle studerende behøver en mentor, og ikke alle udfordringer kræver mentoring. Men for en person, der står over for vigtige valg, vil forstå en branche bedre, overvejer forskning, forbereder sig på arbejdsmarkedet eller ønsker at lære af en person, der er nogle skridt længere, kan et godt mentorprogram være en af de mest praktiske dele af studietiden.

For universitetet kan mentoring forbinde studerende med alumner, bygge bro mellem uddannelse og arbejdsmarked, aktivere det akademiske fællesskab og styrke en kultur for videndeling.

Den største værdi opstår, når programmet ikke kun bygger på gode intentioner, men har et klart formål, forberedte mentorer, gennemtænkt matching og tydelige standarder. Så bliver mentoring en varig del af et miljø, der hjælper mennesker med bevidst at forme deres fremtid.